- At den studerende opnår viden om og forståelse af ingeniørgeologiske /geotekniske problemer i egne med geologiske forhold, der afviger fra de hjemlige. - At give anvendelsesfærdigheder til at kunne indsamle, bearbejde og fremlægge relevante geologiske oplysninger til ingeniørprojekter som huse, broer, veje, tunneller, dæmninger, reservoirer, havne etc. i udlandet.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
demonstrere viden om og forståelse af geologiske og geotekniske forhold i bjergområder
have kendskab til forvitringsprocesser og betydningen for dannelse af fremmede jordarter
anvende geologiske kort i en ingeniørgeologisk/teknisk sammenhæng
kende til de ingeniørgeologiske feltmetoder, der anvendes til kortlægning af geolo-giske råstoffers udbredelse, og til laboratoriemetoder til test af jord- og stenmaterialer
demonstrere forståelse for sammenhængen mellem råstofudnyttelse/bygge- og anlægsarbejde og miljøproblemer
have kendskab til tunnelleringsmetoder og minedrift
kunne gøre rede for de faktorer, der spiller ind på udnyttelsen af geotermisk energi
kunne vurdere et områdes vandkraftpotentiale
analysere, vurdere og anvende data som er nødvendige for at gennemføre udvalgte ingeniørprojekter i udlandet.
Kursusindhold:
Jord og sten i bjergområder, deres dannelse, klassifikation og fysiske/kemiske egenskaber. Geologiske kort. Fremmede jordarter. Forvitring og diagenese. Ingeniørgeologiske undersøgelsesmetoder. Geologiske råstoffer og miljøproblemer ved brydning af disse. Kaverner, tunneller, vandkraft, reservoirer og dæmninger. Skredproblemer. Jordskælv. Geotermisk energi. Ingeniørgeologisk bjergartsklassifikation. Krav til bygningsmaterialer.
Bemærkninger:
Deltagerpris ca. kr. 1.700 inkl. busrejse, overnatning og kost.