At give de studerende indsigt i 1) udviklingen af markederne for informations- og kommunikationsbaserede tjenester og medhørende elektroniske samhandelsformer mht. drivkræfterne i udbud og efterspørgsel og forretningsmodeller, 2) de standardiseringsprocesser, som bidrager til udviklingen af de fælles teknologiske infrastrukturer.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
Indsamle og afrapportere relevante deskriptive data vedrørende produkter, markeder og finansiel udvikling for erhvervsvirksomheder, som producerer eller anvender IKT.
Demonstrere viden om de i kurset formidlede teorier om IKT-baseret forretningsudvikling.
Diskutere relationerne mellem de forskellige elementer i et design af forretningsmodel: produkt/service, organisation, teknologi og økonomi.
Forklare relationerne mellem de teoretiske tilgange, som er præsenteret i kurset.
Forholde sig kritisk til de teorier, som præsenteres i kurset, f.eks. vedrørende informationsøkonomi og netværksøkonomi.
Anvende teorier, som er præsenteret i kurset, i analyser af markedsudvikling og forretningsmodeller.
Kategorisere og sammenligne forskellige typer af forretningsmodeller.
Vurdere anvendeligheden af forskellige forretningsmodeller inden for eksempler på forreningsområder.
Kombinere viden om teknologiske løsninger med forretningsudvikling og forretningspotentialer.
Kursusindhold:
Konvergensen mellem IT, telekommunikation og massemedier giver nye muligheder for udvikling af informations- og kommunikationstjenester og elektronisk samhandel. Samtidig medfører konvergensen et opbrud i de hidtidige skillelinier mellem forskellige medier, herunder de hidtidige forretningsmodeller. Kurset giver en indsigt i de teknologiske, økonomiske og politiske drivkræfter i konstitueringen af nye markeder for informations- og kommunikationstjenester samt de forretningsmodeller, som udvikler sig på den baggrund. I kurset gennemgås i tilknytning hertil de formelle og uformelle processer, som leder frem til etableringen af standarder for informations- og kommunikationsteknologi og -tjenester. Det fælles teoretiske grundlag for kursets emner er nyere netværks-, informations- og innovationsøkonomi.
Litteratur: Der er udarbejdet et kompendium til kurset.
Bemærkninger:
Der er gode muligheder for eksamensprojekter i forlængelse af kurset.