At give deltagerne en grundig indføring i praktisk optimering inden for finansiering (portefølje- og risikostyring). Deltagerne bliver i stand til at identificere problemstillinger der med fordel kan angribes med optimeringsmetoder, til at afklare de indgående forhold angående udbytte og risici, og til at opstille, løse og dokumentere store, praktiske problemer. De lærer de seneste udviklinger inden for feltet, både hvad angår finansielle instrumenter (fx derivater og instrumenter med indbyggede optioner), og modeller / algoritmer (fx scenarier og multitrins stokastisk programmering), samt hvordan alt dette i praksis integreres.
Læringsmål:
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
forstå hvordan simple finansielle instrumenter (obligationer, aktier, optioner) er skruet sammen.
klassificere finansielle risici for en given problemstilling.
modellere udbytte og risici ved et porteføljevalgsproblem.
modellere og løse immunisering og dedikeringsmodeller.
løse praktiske porteføljevalgsproblemer med begrænsninger, som ikke kan håndteres på andet vis end ved at bruge optimering.
modellere Value at Risk og Conditional Value at Risk.
opstille og løse flere-stadie stokastiske programmer og analysere deres løsninger.
arbejde med modeller i et algebraisk modelleringssprog (GAMS, andre modelleringssprog minder meget om GAMS).
Kursusindhold:
Introduktion til finansielle markeder og instrumenter, modellering i GAMS, klassifikation af risici og deres modellering (nytteteori, tracking, Value at Risk), klassiske begreber (duration, convexity) og modeller for "fixed-income"- og aktieporteføljer (immunization, dedication, Markowitz), rente- og aktiemodeller, derivater og deres modellering, scenarie-baseret modellering, stokastisk programmering. Case: Danske realkreditlån (fast / flexrente, konvertering).
Litteratur::
Noter og artikler. Studerende uden finansiel baggrund opfordres til at læse "Options, Futures, and Other Derivatives", Fifth Edition, John C. Hull