Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til at forstå og vurdere: 1. forholdet mellem videnskabelig viden og praktisk erfaring ved skabelsen af nye teknologier, 2. de typer af viden og kompetencer, som ingeniørfaget og arbejde med teknologiske løsninger bygger på, og 3. ingeniørfagets rolle i den teknologiske udvikling i samfundet.
Efter at have gennemfulgt kurset vil de studerende være i stand til: at kunne se både rækkevidden og begrænsningerne i de forskellige typer af kompetencer, som formidles gennem ingeniøruddannelsen, at være bevidste om, at ingeniørarbejde er både komplekst (heterogent) og under stadig udvikling, at identificere de tekniske, videnskabelige, sociale og økonomiske problemstillinger, der skal kombineres i nutidigt ingeniørarbejde, samt at udføre en enkel, men alligevel alsidig, videnskabsteoretisk analyse af et eller flere forbundne teknologiske domæner, som er aktuelle i ingeniørmæssigt arbejde.
Kursusindhold:
Kurset består af en teoretisk del med introduktionsforelæsninger og gruppediskussioner på omkring 8 uger. Denne følges af en studenter-centreret projektdel, hvor konkrete elementer af ingeniørarbejde, teknologisk viden og problemløsning analyseres under vejledning i løbet af de næste 5 uger.
I teoridelen får de studerende et analytisk begrebsapparat og et fundament af eksempler på konkret ingeniørviden og dens anvendelse i praksis. De studerende lærer at se ingeniørfagene dels som discipliner, der kombinerer teori, empiri og modeller, dels som erfaringsbaserede metoder til problemløsning inden for forskellige teknologiske domæner.
Der behandles følgende 3 temaer: ’Teknologi og udvikling’, ’Videnskabsteori’ med fokus på gyldigheden af viden, samt ’Ingeniørkompetence’.
I projektdelen arbejder de studerende med at analysere udvalgte problemer inden for et eller flere teknologiske domæner ud fra videnskabsteoretiske, samfundsmæssige og sociale aspekter.
