At sætte deltagerne i stand til på et matematisk-fysisk grundlag at beregne styrke- , stabilitets- og svingningsforhold for forskellige typer af teknisk vigtige plade-, skive og skalkonstruktioner.
Kursusindhold:
Styrke-, stabilitets- og svingningsberegning af uafstivede plader, ribbeafstivede plader, korrugerede plader, skiver, afstivede og uafstivede cylindriske skaller og kugleskaller. Hovedvægten i kurset er lagt på anvendelse af grundlæggende analytiske metoder (baseret på differentialligninger, energibevarelse og brudlinier) på praktiske konstruktioner og på at give en grundig fysisk forståelse for plade-, skive- og skalkonstruktioners virkemåde.