28852 Risikovurdering i kemisk og biokemisk industri
Deltagere i dette kursus vil stifte bekendtskab med en række værktøjer, som er nyttige i forbindelse med sikring af det interne og eksterne miljø ved at kortlægge den risiko man ønsker at tage ved en given aktivitet eller et givet produkt.
Engelsk titel:
Risk Assessment in Chemical and Biochemical Industry
Sprog:
Point
(ECTS )
5
Kursustype:
Kursus for civilingeniørstuderende- Videregående Kursus
At indlære metoder og værktøjer, som er nyttige ved skrivningen af en sikkerhedsrapport, som krævet af Seveso II Directivet om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen), som findes i farmaceutiske, biokemiske, kemiske og petrokemiske industrier.
Kursusindhold:
Kurset består af 3 dele. Del et drejer sig om planlægning af områders brug inklusive kriterier for valg af placering af et nyt anlæg og mulige påvirkninger fra dette på naboer samt metoder til udlægning af anlægget så risici ved uventede hændelser minimeres. Ved slutningen af første del vil du være i stand til at udvælge et område til bygning af et nyt anlæg baseret på et antal kvalitative kriterier, og placere udstyret på området, samt estimere eventuelle påvirkninger af naboer.
Del to omhandler værktøjer til fare identifikation og risiko vurdering, som brainstorming, HAZOP, ETA, FTA og QRA. Disse værktøjer bliver øvet individuelt og i grupper efter behov. Ved slutningen af del to vil du kunne deltage i en kortlægning af mulige farer, konstruere simple begivenheds- og fejltræer og kvantificere disse. Du vil også kunne udføre en simplificeret QRA og beregne forskellige mål for påvirkning af samfund og individer.
Del tre omhandler de systemer og den træning, som er nødvendig for at kunne være forberedt på at imødegå uforventede begivenheder og kunne mindske deres konsekvenser for anlæg og omivelser. Ved slutningen af denne del vil du kunne liste forskellige elementer af et sikkerhedsledelsessystem og planlægge samt deltage i en mindre skrivebordsøvelse omkring beredskabet.
Bemærkninger:
Evaluering er baseret på en sikkerhedsrapport for et fiktivt anlæg udarbejdet af en gruppe på 4-6 studerende under den sidste del af kursusforløbet. Det skal fremgå af rapporten hvilke elementer den enkelte har været ansvarlig for. Rapporten afleveres elektronisk. Kurset udbydes også som fjernundervisning i forbindelse med Brandingeniøruddannelsen.