Klasseundervisning, kollokvier og gruppearbejde, samt laboratorieøvelser. Integreret forløb af teori og øvelser. I den sidste del af semestret arbejdes i grupper med et projekt.
At sætte den studerende i stand til på basis af videnskabelig litteratur at udarbejde og følge en standard analyseforskrift inden for det mikrobiologiske og biokemiske område. At give kendskab til basale mikrobiologiske og biokemiske metodikker og kunne relatere disse til bioteknologiske processer. At give kendskab til metodevalidering og God Laboratorie Praksis (GLP).
Kursusindhold:
Mikrobiel fysiologi og metabolisme. Fermenteringskinetik- og teknologi. Oprensning og karakterisering af proteiner. Immunologiske, kromatografiske og elektroforetiske metoder. Mikrobiologiske og enzymatiske assay. Metodevalidering og GLP. Mikrobiel biodiversitet, dannelse og karakterisering af udvalgte naturstoffer og enzymer fra skimmelsvampe. Analysemetoder: Forskellige væskekromatografiske metoder (TLC, HPLC, GC) koblet til massespektrometri samt enzymatiske assays. Gensplejsning og kloning af gener. De studerende arbejder selvstændigt i grupper med fire forskellige projekter.
Bemærkninger:
Kurset indgår i den biotekniske gruppe af semivalgfri fag, som består af 27942 og 27961. Kursets varighed er 1 semester + ½ 3-ugers periode.