At give den studerende basal viden indenfor human ernæring på et biokemisk og fysiologisk grundlag og at relatere ernæring til sundhed samt økonomiske og samfundsmæssige forhold.
Kursusindhold:
Fødens behandling og passage gennem mave-tarmkanalen. Omsætning af kulhydrater, proteiner og lipider, herunder essentielle næringsstoffer, fibre samt proteiners biologiske værdi. Organismens energiomsætning, herunder fedmeproblematikken og energimetoder til at måle energiomforbrænding. Væske- og elektrolytstofskiftet. Mangelsygdomme, herunder specielt lidelser forårsaget af protein-, vitamin-, energi- og mineraldeficiens. Ernæringsbehov hos børn og svangre. Indførsel i sammenhængen mellem ernæring og livsstilsbetingede sygdomme, herunder hjerte-karsygdomme og sukkersyge. Fødevareallergi. Ernæringsbetingede sygdomme i udviklingslande contra industrialiserede lande.
Bemærkninger:
Kurset er obligatorisk for studerende på levnedsmiddeluddannelsen. Det er en fordel, at følge 27311 Human Fysiologi senest samtidig.