At give basal teoretisk indføring i biokemiens hovedområder og herved sætte den studerende i stand til at løse såvel grundvidenskabelige som bioteknologiske problemer.
Kursusindhold:
Makromolekyler, membraner og subcellulære strukturer. Cellens makromolekylære organisation: Opbygning af proteiner, polysaccharider, lipider og nukleinsyrer fra små biomolekyler. Makromolekylernes rumlige strukturer og funktioner, herunder enzymers reaktive centre, coenzymer og katalytiske mekanisme, enzymkinetik og overordnet regulering. Cellens stofskifte: Nedbrydning af kulhydrater og energiomsætning ved elektrontransport og fosforyleringer. Regulering af metaboliske netværk.