At give praktisk erfaring med kemien i hydrogenenergisystemer. Udvalgte komponenter fra hele hydrogenkæden (hydrogenproduktion, avanceret lagring, konvertering i brændselsceller) behandles. Derudover vil et antal relevante specielle laboratorieteknikker med bredere anvendelighed være en del af kurset (f.eks. ikke-vandig uorganisk kemi, spektroskopi og handskeboksarbejde). På denne måde dækker kurset en bredere vifte af kundskaber fra grundliggende uorganisk kemi til hydrogenteknologi. Det teoretiske grundlag for teknikkerne etableres ved en række introducerende forelæsninger.
Kursusindhold:
Konstruktion og drift af PEM-brændselsceller, syntese af reformerkatalysatorer, konstruktion af reformer, fremstilling og karakterisering af metalhydrider til hydrogenlagring, drift af elektrolysator, spektroskopi (Raman og IR), konstruktion og test af batterier, konstruktion af laboratorieovne, måling og kontrol af temperatur og tryk, vakuumteknik, ikke-vandig uorganisk kemi, elektrokemiske teknikker, handskebokse, PC-baseret kontrol og dataopsamling, gasmasker og filtre og brandbekæmpelse.
Bemærkninger:
Af betydning for polytekniske midtvejsprojekter, specialkurser og eksperimentelle forsknings- og udviklingsarbejder ved eksamensprojekter inden for uorganisk kemi.