At sætte deltagerne i stand til at løse simple lineære, diskrete problemer samt udvælge relevante numeriske metoder og programpakker. Endvidere at udforme og dokumentere simple edb-programmer til beregning af diskrete systemer. Endelig at vurdere resultaterne af sådanne beregninger.
Kursusindhold:
Systemer af lineære ligninger. Matricer. Determinanter. Linearitet. Programmeringssprog. Matrix- og skalarprogrammering i MATLAB. Struktureret programopbygning. Ind- og udlæsning af filer. Opbygning af egne funktioner. Brugerhensyn, herunder datakontrol og dokumentation.
Bemærkninger:
Kurset gennemføres i løbet af 3-4 uger afpasset det særlige skema, der anvendes i Sisimiut.