Formålet er at give en grundlæggende forståelse af principperne for materialemodellering med udgangspunkt i materialestrukturen og eksperimentelle observationer, formulering af tidsafhængige og ikke-lineære materialemodeller samt viden om, hvorledes modellerne implementeres i en elementmetodeformulering. Modellerne eksemplificeres i byggetekniske anvendelser.
Kursusindhold:
Illustration af typisk materialeopførsel inden for bygningskonstruktionsområdet med udgangspunkt i forståelse af materialestrukturen. Opbygning af materialemodeller ved hjælp af homogeniseringsprincipper. Materialemodeller for plasticitet - flydeflader, plastisk tøjningsinkrementer, hærdning (fx armeret beton). Materialemodeller for tids- og fugtafhængige materialer (fx træ og beton). Ikke-lineær brudmekanik (træ, uarmeret og armeret beton og fiberarmerede materialer). Implementering af modellerne i et elementmetodeprogram for en simpel konstruktion i MatLab med gennemgang af relevante løsningsalgoritmer. Kontaktproblemer specielt i relation til samlinger. Eksempler på mere komplekse konstruktionsanalyser illustreret med kommercielle elementmetodeprogrammer.