Med den mekaniske fysik som udgangspunkt, skal dette kursus styrke de studerendes færdigheder i numeriske og symbolske beregninger. De vigtigste fysiske grundbegreber gennemgås, diskuteres og indøves teoretisk og ved opgaveregning. Der lægges vægt på forståelsen, så de studerende sættes i stand til at analysere og løse simple fysiske og tekniske problemer. Desuden opøves den kritiske sans og videnskabelig tankegang, således at de studerende, i kombination med hvad de lærer i andre fag, bliver i stand til at læse relevant faglitteratur samt sætte sig ind i nye forskningsresultater indenfor deres fagområde.
Kursusindhold:
Kinematik, herunder hastighed og acceleration samt relativ bevægelse. Newtons love. Massemidtpunkt og massemidtpunktssætningen. Arbejde, kinetisk og potentiel energi og effekt. Impuls og stød. Stoffers termiske egenskaber. Termodynamiske processer. Termodynamikkens 1. hovedsætning.