At sætte deltagerne i stand til at konstruere større digitale kredsløb og at give deltagerne en dyberegående viden om en computers/processors funktion og strukturelle opbygning.
Kursusindhold:
DEL A -- Konstruktion af digitale systemer: Beregningskredsløb og tilstandsmaskiner. Pipelineteknikker. Fra algoritme til kredsløb. Kvantificering af hastighed (throughput og latenstid). Introduktion til designsproget VHDL og den tilhørende designproces (specifikation, trinvis forfining, simulering og syntese). DEL B -- Computerarkitektur: Introduktion af maskinstruktur og instruktionssæt. Talrepræsentation og aritmetik for heltal og flydende tal. Struktur af centralenheden i en moderne processor (kontrolenhed, beregningsenhed og pipelining). Samspil mellem maskinstruktur og instruktionssæt. Lagerhierarkier og lageradministration (cache teknikker og virtual memory teknikker). Orientering om bussystemer og ydre enheder. Orientering om nye arkitekturer. Del C -- Projektopgave: Sideløbende med forelæsningerne konstrueres en mindre pipelinet CPU. Formålet er dels at give en dybere indsigt i forelæsningsstoffet, og dels at gøre deltagerne fortrolige med designsproget VHDL og de dertil hørende CAD værktøjer til design af digitale systemer.
Bemærkninger:
Det overvejes at udbyde en alternativ og mere softwareorienteret projektopgave, f.eks. optimering af at programs køretid under hensyntagen til processorens pipelinestruktur og cache-hierarki. Dette kursus erstatter kursus 02200 Digital design og datamaskinarkitektur.