Heldagsaktivitet 13 onsdage kl.9-17 med vekslende forelæsninger, opgaveregning og projektopgaver. Supplerende selvstudium udføres enkeltvis på et eget valgt andet tidspunkt i ugen. Onsdage fra 13. september til og med 11. oktober tilbydes extra forelæsninger/øvelser kl. 17-18 med Fourier rækker og MATLAB for begyndere, se kursushjemmesiden.
Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at studere og løse en række simple partielle differentialligningsproblemer stammende fra tekniske, medicinske eller fysiske problemer under udnyttelse af værktøjer fra den matematiske analyse.
Kursusindhold:
Lineære partielle differentialligninger (PDE´s). Bølgeligninger. Varme- og diffusionsligninger. Laplace, Poisson og Helmholtz ligninger. Højere ordens PDE's. Kilder. Begyndelses- og randværdiproblemer. Fremstilling af løsninger via ortonormale rækker, ved hjælp af retvinklede, polære, cylinder og kugle koordinater. Integraltransformationer.
Litteratur::
Lærebog: Nakhlé H. Asmar: "Partial Differential Equations with Fourier Series and Boundary Value Problems". Second edition, Pearson Education, 2005.
Bemærkninger:
Kurset er faglig forudsætning for to 3 ugers kurser: "01257 Videregående Modellering - Anvendt Matematik, januar", og "01458 Videregående Modellering - Partielle Differentialligninger, juni".