Kursets mål er at introducere de studerende til virksomheders organisering og metoder anvendt i forbindelse med produktudvikling. Det indebærer en forståelser af de metoder og data, som benyttes til styring af produktudviklingsforløb og innovative projekter, og som de studerende vil møde i virksomhederne.
Kurset skal samtidig give de studerende begreber og metoder til at analysere projekters forløb og fremgangsmåder til at tilrettelægge projektarbejdet i retningens projekter.
Kursusindhold:
· Tilrettelæggelse og organisering af produktudviklingsprojekter: fasemodeller, milepæle og disponeringsmodeller
· Produktudviklingens samspil med produktion, marketing, strategi, miljøafdeling mv.
· Produktudviklingens og innovationsprojekters aktivitetsmønstre, egenart og organisatoriske placering, outsourcing.
· Etablering af innovative teams. Sammensætning af projektgrupper og samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske skel.
· Videndeling gennem praksisfællesskaber og grænsegængere.
· Interessenter og politiske processer, etablering af bærende koalitioner og skabelse af opbakning til projektet.
· Etablering af projektgrundlag: vision, mål, strategi, organisation og tilvejebringelse af ressourcer.