Det menneskelige genom er nu kortlagt og de genomiske databaser udvides fortsat med flere og flere organismer. Der foreligger nu et kæmpe arbejde med at omsætte denne viden til produkter og anvende den indenfor landbrug, fødevareindustri, sundhedsvæsen, og miljø. Dette kommer til at kræve en hidtil uset anvendelse af cellekulturer og "cell probing" eksperimenter. Microbioreaktorer har potentiale til at løse denne opgave. Dette kursus vil give dig en introduktion til den udfordrende verden som cellekulturer og mikrofluidesystemer udgør. Du vil udføre "Hands-on" eksperimenter og derved få en forståelse af forskningsfeltet, og du vil få kendskab til forskningsområderne for den nydannede ‘Biochemical Microreactors’ gruppe.
Kursusindhold:
I dette anvendelsesorienterede kursus kommer du til at arbejde, i grupper bestående af 2-3 personer, med nogle af de spændende problemstillinger som ‘Biochemical Microreactor’ gruppen arbejder med. I kursets første uge er der introducerende forelæsninger, introduktion til relevante teknikker og grupperne vil nærmere definere deres projekter. I den anden uge udfører din gruppe jeres eksperimenter. Til slut, i kursets tredie uge, gør I eksperimenterne færdige, skriver en raport om emnet og fremlægger projektet for de øvrige kursusdeltagere og forskere fra ‘Biochemical Microreactors’ gruppen. Hvis det er praktisk muligt vil der være en ekskursion til en virksomhed eller et forskingscenter der er aktivt inden for området. Herved vil du få et indblik i hvilke udfordringer feltet har og få en indsigt som man ikke får i traditionel undervisning.