Kurset sætter den studerende i stand til at kunne løse teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor de klinisk-elektrofysiologiske discipliner (EMG, EEG og EKG). Den studerende vil lære at anvende differentialligninger, vektoranalyse, kredsløbsteori og elektromagnetisme til: - at beskrive elektrofysiologiske fænomener, - opstille matematiske modeller, - udføre computersimuleringer, - designe nye måleprocedurer, - identificere og eliminere fysiologiske og tekniske støjkilder.
Kursusindhold:
Cellemembranens ionstrømme, Nernst og Goldman ligningerne, kabelligningen, ionkanalers konduktans, Hodgkin-Huxley aktionspotentialemodellen. Volumenkilder og volumenledning af biopotentialer (EMG, EEG og EKG). EKG måling og diagnose. Instrumentering (elektroder, forstærkere og støjreduktion). Elektrisk stimulation af celler.
En mere detaljeret beskrivelse findes på kursets hjemmeside.