At give deltagerne færdighed i brug af NMR-, IR-, MS- og UV-spektroskopi til strukturopklaring og analyse af reaktionsforløb indenfor organisk kemi og beslægtede fag.
Kursusindhold:
1H og 13C kernemagnetisk resonans spektroskopi (NMR): Brug af kemiske skift; homo- og hetero- koblingskonstanter samt dekobling brugt i en NMR baseret strukturopklaring. -Massespektrometri (MS): Forskellige metoder til ionisering af organiske molekyler; bestemmelse af molekylvægt (moltop) og molekylformel; brug af karakteristiske fragmenteringsmønstre. -Infrarød spektroskopi (IR): Brug af gruppefrekvenser for forskellige funktionelle grupper i relation til molekylstrukturen. -Ultraviolet spektroskopi (UV): Typer af elektronovergange; empiriske regler for sammenhængen mellem struktur og beliggenheden af absorptionsmaksima.
Bemærkninger:
Kursus 26428 er et nyt 5 point kursus fra F2006. Det erstatter kurset 26334 som var et 7.5 point kursus. Nogle af NMR emnerne som før blev dækket i kursus 26334 vil blive flyttet til kursus 26438.