At give deltagerne en intuitiv og samtidig stringent forståelse af sandsynlighedsteoretiske begreber. I kurset diskuteres forskellige former for variabilitet, der forekommer hyppigt inden for tekniske områder samt natur- og samfundsvidenskaberne. Dette sker blandt andet gennem introduktion til en række meget benyttede basale modeller. De studerende bliver i stand til at foretage sandsynlighedstekniske beregninger gennem indførelse i vigtige standardmetoder. Der gives en matematisk baggrund for kurser i statistik samt for kurser inden for tekniske områder, der beskæftiger sig med tilfældigt varierende fænomener. Eksempler er modellering af pålidelighed, kødannelse, trafik, signalanalyse, DNA-sekvenser mm.
|
Sandsynlighedsbegrebet, grundlæggende sandsynlighedsteori, kombinatorik, betinget sandsynlighed, uafhængighed, stokastiske variable, fordelingsfunktioner, eksempler på fordelinger: binomial, Poisson, exponential, normal, multidimensionale stokastiske variable, funktioner af stokastiske variable, momenter, middelværdi, varians, covarians, store tals lov, central grænseværdisætning, Markovs og Chebychevs uligheder, fordeling af ordnede stokastiske variable, betingede fordelinger, betinget forventning, introduktion til statistisk inferens, transformationer: genererende funktioner og Laplace transformationen.
|