Kurset omhandler mikro og nanoteknologi relateret til produktudvikling og produktion. Mikro mekaniske komponenter spiller en stadig større rolle i mikroteknologi. Brugen af metal, polymerer og keramik i mikrokomponenter kræver produktudviklingsmetoder samt fresmtillingsmetoder. Den studerende vil i dette kursus få et overblik over den samlede produktudviklingsproces fra specifikationer og teknologiske muligheder til egentlig fremstilling og testning. Efter kurset vil den studerende være i stand til: a) At forstå og anvende produktudviklingsmetoder i forbindelse med mikroteknologi generelt og specifikt med henblik på mikromekaniske komponenter. b) Have en forståelse af støtteteknologier som f.eks. metrologi, håndtering og montage i relation til mikroteknologi c) Vælge og anvende den mest relevante proceskæde i forhold til en given produktspecifikation af et mikromekanisk system. Den studerende vil få praktisk erfaring med mikroteknologiske fremstillingsprocesser. Endelig vil den studerende få praktisk erfaring med praktisk produktudvikling baseret på samarbejde og integration af kompetencer.
Kursusindhold:
Kurset fokuserer på udvikling og fremstilling af mikromekaniske komponenter i metal, polymer og keramik. Produktdimensionerne vil være fra mm til µm. Kurset baseres på multi-disciplinariteten mellem state-of-the-art produktudviklings- og fremstillingsmetoder og mikro/nano teknologi. Specielt vil der blive fokuseret på, at mikro/nano teknologi ikke uden problemer kan opnås gennem en simpel nedskalering af eksisterende metoder og teknologier. Eksempler på fagområder, der berøres i en mikro/nano kontekst i kurset: "Design for Micro" CAD/CAM Integreret produktudvikling Knowledge management Silicium teknologier (introduktion) Galvanoteknologi Mikrosprøjtestøbning Mikro metalformgivning Mikrofræsning Mikrognistbearbejdning Mikro håndtering og montage Metrologi