Dette kursus er beregnet for studerende, der i forvejen er tilmeldt specialiseringen i computerspil på Center for Teleinformation. Målet er at lære at arbejde i en tværfaglig gruppe for at udvikle computerspil og give support til gruppen både af teknisk art og med intensiv programmering.
Kursusindhold:
Kurset er helt projektbaseret og omfatter í betydeligt omfang digitale medier og programmering på såvel scriptniveau (f.eks. Python) som på game engine niveau (f.eks. C++).
Bemærkninger:
Kurset er ikke en del af det ordinære modulskema. Hele kursusforløbet ligger i maj og vil kræve fuldtidsdeltagelse i hele måneden. Kurset finder sted på den Danske Filmskole i København. Deltagere i de tværfaglige grupper vil være studerende fra institutioner, der er medlem af Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (http://www.dadiu.dk)