Deltagerne skal efter kurset: 1) kunne gennemføre mere avancerede lystekniske beregninger, især i forbindelse med projektering af indendørs belysningsanlæg, 2) kunne angive, hvorledes arbejdsbelysningen på en arbejdsplads med givne arbejdsopgaver principielt bør udformes, og kunne foretage en systematisk måling og vurdering af belysningen i arbejdslokaler og på arbejdspladser og 3) kunne gennemføre simplere beregninger til bedømmelse af dagslysets betydning for belysning og varmebelastning i et lokale og 4) kunne udføre simple beregninger på vej- og stibelysning.
Kursusindhold:
Beregning af: Armaturvirkningsgrad, transmittans og reflektans for gitre, belysningsstyrke fra udstrakte lysgivere, interrefleksion i rum, luminans af flader i rum. Inddeling af synsopgaver efter hvilke forhold, der bestemmer deres synlighed. Principper for belysning af forskellige typer arbejdsopgaver. Kvalitetskriterier og anbefalinger for belysning i arbejdslokaler og på arbejdspladser. Beregning af ubehagsblænding, synsnedsættende blænding og kontrastreduktion. Dagslysets komponenter. Beregning af dagslysfaktorer. Måling og vurdering af belysningsanlæg. Krav til og beregning af vej- og stibelysning.