At sætte deltagerne i stand til at udvælge og konstruere teknisk vigtige separationsprocesser, specielt destillation og væske-væske ekstraktion, at vurdere termodynamiske modeller til beregning af egenskaber for renkomponenter og blandinger og at arbejde med numeriske EDB-baserede metoder til til dimensionering og beregning af separationsprocesser.
Kursusindhold:
Grundlæggende separationsprocesser: Enkelttrinsprocesser. Flashseparation. Binær- og flerkomponent-destillation. Væske-væske ekstraktion, herunder ekstraktionskaskader. Specielle separationsmetoder: Udvalgte emner såsom azeotrop destillation, ekstraktiv destillation, reaktiv destillation, superkritisk ekstraktion. Termodynamisk modelbeskrivelse: Damptryk, aktivitetskoefficientmodeller og tilstandsligninger. Damp-væske og væske-væske ligevægt. Databararbejde med selvstændig programmering: Flash og mætningspunkt. Binær- og flerkomponentdestillation. Væske-væske ekstraktion. Simulering af specielle og udvalgte processer.