At give et teoretisk og praktisk kendskab til organisk kemiske stoffers syntese og reaktioner. At træne færdighed i systematisk opskrivning af elektronforskydninger og mekanismer ved reaktionsforløb. At koordinere valg af emner og eksempler bedst muligt med de øvrige kemirelaterede kurser i Kemi- og Bioteknologi-fagpakkerne.
Kursusindhold:
Kulstofatomets bindingsforhold og stereokemi. Syntese, reaktivitet og fysiske egenskaber af simple organiske forbindelser behandles systematiseret efter funktionelle grupper (alkaner, alkener, alkyner, alkyl- og arylhalogenider, alkoholer og phenoler, ethere, aromater, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, syrederivater og aminer). Simple reaktionsmekanismer. Reaktive intermediære (radikaler, carbokationer og carbanioner). Elektronstrukturer og resonansteori. Den detaljerede udvælgelse af reaktionstyper og stofeksempler tilpasses bedst muligt til de øvrige kemirelaterede kurser i Kemi- og Bioteknologi-fagpakkerne.
Bemærkninger:
Kursus 26401 er afpasset til studerende, som har fulgt undervisningen før. Pensum vil være identisk med pensum i kursus 26400/26001, den organisk kemiske del. Bemærk, at ingen hjælpemidler er tilladt til eksamen. NB! 26401 tilbydes kun i efterårssemestre og kun som opgaveregning én gang om ugen.