At indøve laboratorieteknik med særligt sigte på syntese af organiske og uorganiske forbindelser samt anvendelse af spektroskopiske metoder til identifikation. At illustrere og uddybe den indledende stofkemi. At give en sikkerhedsmæssig forsvarlig laboratorieadfærd.
Kursusindhold:
Synteser af organiske og uorganiske stoffer. Simple synteseteknikker til adskillelse og oprensning af stofferne, f.eks. destillation, filtrering, omkrystallisation, tørring, ekstraktion. Analyse med spektroskopiske metoder (UV-VIS og IR spektroskopi). Journalføring og rapportskrivning. Sikkerhed i laboratoriet herunder anvendelse af håndbøger, databaser og arbejdspladsvejledninger.