Kurset giver en general introduktion til formuleringen af mekanisme-baserede modeller af fysiologiske kontrolsystemer. Vægten vil blive lagt på beskrivelsen af mekanismer der genererer intern dynamik: Selvstændige oscillationer, spiking og bursting, synkronisering, bølger og mønstre.
Kursusindhold:
Kravene til en god model. Immunsystemets respons på en infektion. Insulinabsorption fra underhuden. Testprocedure for nye insulinvarianter. Cellulær dynamik: exciterbarhed, spiking og bursting, respons på ekstern støj. Nerveceller, temperatur receptorer, insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Cellulær kommunikation: calcium induceret calcium frigivelse, gap-junctions, intercellulære Ca2+ bølger. Glatte muskelceller; vasomotion; signaludbredelse i hjertet. Pulserende hormonfrigivelse: Insulin. Tryk og flowregulering i nyrenefronerne. Overgang til kaos ved forhøjet blodtryk. Vekselvirkende nefroner. Kontrol af det menneskelige respirationssystem. Udveksling af O2 og CO2 i lungerne.