At bibringe den studerende basale teoretiske begreber indenfor statistisk fysik og derved skabe et systematisk grundlag for forståelsen af såvel klassiske som kvantemekaniske fysiske problemer. At udvikle grundlaget for modeller af moderne elektroniske og optiske komponenter samt nye nanostrukturerede materialer af ingeniørmæssig betydning.
Kursusindhold:
Termodynamisk ligevægt og tilstandsvariable. Termodynamiske potentialer. Faserum. Antal mikrotilstande og entropi. Ensembleteori og middelværdier. Liouvilles teorem. Tilstandssummer. Fluktuationer. Virial- og ligefordelingsteorem. Det mikrokanoniske, det kanoniske og det storkanoniske ensamble. Spin-½ systemer. Para- og diamagnetisme. Kvantestatistik. Maxwell-Boltzmann, Bose-Einstein og Fermi-Dirac fordelinger. Ultrarelativistiske partikler, fotononer, fononer, og andre "oner". Faseovergange. Ising og Heisenberg modeller. Bose-Einstein kondensation (superflydning, superledning, "lysets tøven").