Heldagsaktivitet 13 onsdage kl.9-17 med vekslende forelæsninger, opgaveregning og projektopgaver. Supplerende selvstudium udføres enkeltvis på et eget valgt andet tidspunkt i ugen.
Formålet med kurset er at sætte deltagerne i stand til at studere og løse en række simple partielle differentialligningsproblemer stammende fra matematisk fysik og ingeniørfagene under udnyttelse af værktøjer fra den matematiske analyse.
Kursusindhold:
Lineære partielle differentialligninger (PDE´s). Bølgeligninger. Varme- og diffusionsligninger. Laplace, Poisson og Helmholtz ligninger. Højere ordens PDE's og den biharmoniske ligning. Kilder. Begyndelses- og randværdiproblemer. Fremstilling af løsninger via ortonormale rækker, ved hjælp af retvinklede, polære, cylinder og kugle koordinater. Fourier og diskret Fouriertransformation.
Bemærkninger:
Litteratur: N. H. Asmar: Partial Differential Equations and Boundary Value Problems. Prentice Hall.