Målet er at give de studerende en bred forståelse af, hvordan man udvikler nyttige og brugervenlige tjenester til de mest almindelige netværk og terminaler. Der lægges især vægt på de nye muligheder, der åbner sig, i kraft af øget båndbredde og mobilitet og øget anvendelse af multimedieindhold og interaktion for slutbrugerne. De studerende vil lære at vurdere potentialet for nye tjenester og vil gennemgå et realistisk forløb fra konceptudvikling til den første prototype. Projektdelen består af praktisk arbejde med udvikling af en prototype eller demo af en tjeneste, om muligt i samarbejde med relevante virksomheder.
Kursusindhold:
Kurset omhandler tjenesteudvikling, tjenestearkitekturer og eksempler på nye multimedie- og kommunikationstjenester. Hvad er formålet med en tjeneste? Gennemgang af de vigtigste infrastrukturer og terminaler til afvikling af tjenester: Internet, digitalt TV, mobiltelefoner, personal digital assistants (PDA'er) m.m. Trådløse teknologier og Jini. Information gateways. Udviklingsværktøjer og -platforme. Indsamling, bearbejdning og distribution af digitalt indhold (content management). Quality of service-krav. Brugergrænseflader, brugerbehov og brugerscenarier, interaktivitet. Tjenestearkitekturer: samspillet mellem indholdsleverandører, tjenesteudbydere, netværksudbydere og slutbrugere. Finansieringsmæssige aspekter: abonnemente, betaling for tjenester, transaktioner, annoncører/reklamer.