Forelæsninger, grupperegning i forbindelse med forelæsninger, simuleringer på PC. Aktuelle emner kan blive belyst og undersøgt ved hjælp af eksterne specialister.
At formidle elementær kendskab til elforsyningsnettet og de grundlæggende sammenhænge som er afgørende for den elkvalitet som hele samfundet er afhængig af.
De studerende skal opnå en grundlæggende viden om de elektrotekniske systemer og anlæg, der anvendes ved produktion, transmission og distribution af elektrisk energi. De studerende lærer at udføre de vigtigste beregninger og at benytte numeriske værktøjer til netsimuleringer. Kurset danner grundlag for en videre uddannelse i elteknik med specialisering inden for elektriske systemer, elektriske anlæg eller den relaterede effektelektronik.
Kursusindhold:
Elforsyningsnettet i Danmark og generelle sammenhænge. Komponenter i elsystemet som generatorer, transformere, kabler og ledninger belyst ved gennemgang af en typisk vindmølle. Regulering af effekt, frekvens og spænding. Load Flow simuleringer på PC. Netstabilitet og fejl. HVDC Overspændinger og isolationskoordinering. Koblings- og transformerstationer inkl. beskyttelsessystemer Grundlæggende økonomiske sammenhænge for produktion, køb/salg og anvendelse af elektrisk energi ved ekstern underviser.
Bemærkninger:
Kurset dækker en del af indholdet i 32020 Elektrotekniske systemer og anlæg (gennemført sidste gang E02).
Som lærebogen: "Electric Power Systems",B.M.Weedy & B.J.Cory, 4. udgave, Wiley 1998