Kurset skal give de studerende en forståelse af murværks grundlæggende egenskaber, således at de efter endt studium vil være i stand til at afgøre, hvorvidt murværk med fordel kan anvendes i et givet tilfælde. De skal i så fald kunne foreskrive optimale kombinationer af mørtel og sten, og derefter kunne eftervise styrke og deformationskapacitet for forskellige murværkselementer (vægge, søjler, bjælker, skiver etc.).
Kursusindhold:
Konstruktive anvendelser af murværk. Murværk i moderne arkitektur. Murværks statiske egenskaber - trykstyrke, trækstyrke, elasticitet. Beregning af uarmerede konstruktionselementer - hvælvinger, søjler, skiver og vægge incl. kompositvægge. Beregning af ikke forskydningsarmerede bjælker. Beregning af armerede konstruktionselementer - søjler, vægge og skiver.