A. At give en grundlæggende forståelse af "samspillet" i en organisation, så den studerende kan - beskrive et organisationssystem, dets delsystemer og "omverdenen" - analysere systemernes indbyrdes relationer og deres indflydelse på "samspillet m.h.p. at klarlægge eventuelle symptomer på manglende tilpasning - identificere sandsynlige årsager til manglende tilpasning/behov for org. ændring - vurdere behovet for nødvendige ændringer i de enkelte delsystemer, f.eks. som følge af indførelse af ny teknologi, nye styringsprincipper etc. - foreslå metoder til planlægning og gennemførelse af hensigtsmæssige organisationsændringer. B. At gøre den studerende bedre til - at deltage aktivt og konstruktivt i gruppearbejde og møder - mundtlig og skriftlig fremstilling.
Kursusindhold:
A."Teoridel" Indledningsvis gennengås og diskuteres en række org.teoretiske "skoler" med det formål, dels at præsentere deltagerne for forskellige teorier om menneskers adfærd i organisationssammenhæng, dels at give dem et indtryk af den org.teoretiske udvikling. Dernæst benyttes systemorienterede org. teorier og systemmodeller til at sætte focus på - det dynamiske samspil mellem det administrative, det sociale og det teknologiske delsystem og mellem organisationen og dens omverden, - de organisatoriske processer (beslutnings-, kommunikations- og målsætningsprocessen). - organisationsændring/-udvikling, bl.a. initieret ved PSO-projekter (projekter, der sigter på sideløbende ændring/udvikling af Personale, System og Organisation). B. Gruppeprojekt. Relevante teorier og modeller anvendes på analyse af organisatoriske problemstillinger i en konkret virksomhed. Analysen skal munde ud i begrundede løsningsforslag. Alternativt udarbejdes en teoretisk opgave efter aftale med læreren. C. Individuelt projekt. Hver deltager skal foretage en konstruktiv evaluering af den samlede proces som kursusforløbet udgør og give begrundede forslag til forbedringer.
Bemærkninger:
Kurset henvender sig primært til diplomingeniørstuderende, som har fortrinsret. I det omfang der er ledig kapacitet, kan civilingeniørstuderende optages på kurset. Obligatorisk for Produktionslinien. Gruppedannelse starter på første undervisningsdag, hvorfor der er mødepligt. Manglende fremmøde - uden tvingende grund og forudgående besked - vil blive betragtet som afmelding.