At opøve færdighed i frihåndstegning (skitsering) og værktøjstegning, herunder CAD, til visualisering, kommunikation og dokumentation i forbindelse med syntese. At formidle kendskab til og baggrund for at udvælge tegningstyper, som er effektive i den aktuelle situation. Kurset spiller tæt sammen med semesterprojektet, hvor en række tegningstyper bringes til anvendelse.
Kursusindhold:
Tre typer tegning: frihånds-, redskabs- og CAd-tegning udnyttes til løsning af opgaver indenfor følgende: Formafbildning (afbildningslære, aksenometri, snit, dobbelt retvinklet afbildning) Croquistegning Perspektivtegning Maskintegning (emneafbildning) Brug CAD-program til formafbildning og maskintegning Principtegninger, principløsninger Selvkommunikation Detailkonstruktion, herunder elementære konstruktionsopgaver Undervejs i kurset øves forskellige visualiseringssituationer, så tegning knyttes op mod arbejdsblade, præsentationer, galleriteknik, rapportering, osv.
Tilrettelæggelse: Visualiseringskurset tilrettelægges som en lang række små øvelser, der ledsages af nogle få forelæsninger eller klasseinstruktioner. Kurset lægges integreret med semesterprojektet, således at visualiseringskurset aftager i omfang i takt med de studerendes projektarbejde tager til i omfang.
Bemærkninger:
Studerende optaget på fagpakken Design & Innovation har fortrinsret til kurset. Kurset er en integreret del af 1. semester i fagpakken design & innovation.