At sætte eleven i stand til at analysere lineære/ulineære elektriske kredsløb og generelle fysiske systemer ved hjælp af eksisterende datamatprogrammer samt egne special programmer. Deltagerne skal opnå indsigt i datamatsimulering og færdigheder i modellering og programmering, der sætter ham/hende i stand til (1) at vurdere om det kan betale sig at anvende datamat i en given situation samt (2) at foretage planlægning, udførelse og evaluering af en ønsket analyse.
Kursusindhold:
Modellering af elektriske kredsløb og generelle fysiske systemer (ved hjælp af analogimetoden). Analyse af lineære/ulineære elektriske kredsløb og systemer ved hjælp af diverse edb-programmer (f.eks. ANP3, APLAC, ESACAP, HSPICE, NAP2, OPTIMA, PSpice m.fl.). Den "praktiske" anvendelse af programmerne læres ved selvstudium i forbindelse med løsning af opgaver. Brugervejledningerne til programmerne anvendes som håndbøger. Forelæsningsmaterialet er på engelsk. Det består af diverse artikler fra litteraturen samt noter produceret undervejs i samarbejde med deltagerne. En del af materialet hentes på internettet (WWW). Der vil blive mulighed for at fortsætte med individuelle kurser, hvor der opbygges kredsløb i laboratoriet, så man kan sammenligne teoretiske og praktiske resultater. Forslag til emner, der kan studeres nærmere: Frekvens- og tids-domæne analyse. Bestemmelse af poler og nulpunkter for indgangs- og overførings-funktioner. Oscillatorer. Ulineære kredsløb. Kaos. Følsomhedsanalyse. Worst case analyse. Optimering. Systematisk lignings-opstilling og -løsning. Udvidede knudepunktsligninger. Algebraiske ligninger. Differential ligninger. Tyndt besatte matricer. Iterativ løsning. Numerisk integration. Egenværdibestemmelse.
Bemærkninger:
Grundlæggende kendskab til elektronik, fysik og matematik. Yderligere oplysninger fås ved at se på internettet: http://www.es.oersted.dtu.dk/~el