Mange kemiingeniører arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring eller salg af produkter, hvis egenskaber afhænger af dets kemiske sammensætning og fysiske struktur. Andre arbejder med udvikling og produktion af procesudstyr eller serviceydelser, der baserer sig på en kemisk viden. I kurset behandles kemisk produktudvikling under temaet "fra markedsforståelse til produkt og proces". Målet med kurset er at give den studerende en forståelse af udviklingsprocessen lige fra markedsanalyse, idegenerering og idesortering, over selve udviklingsfasen til test, markedsføring og salg.
Kursusindhold:
Kemiingeniørens arbejdsopgaver. Virksomhedsorganisation. Markedsanalyser og andre værktøjer til generering af ideer til nye produkter. Produktlevetid. Patentering. Samarbejde med underleverandører. Idesortering. Projektledelse. Udviklingsarbejdet, herunder hastighed. Produkttest i laboratoriet og i markedet. Miljølovgivning og produktregistrering. Markedsføring. Teknisk salg og support. Eksempler på udviklingsarbejde fra forskellige virksomheder samt løsning af større opgaver i samarbejde med virksomheder.