Den hastige udvikling inden for levnedsmiddelbioteknologi de seneste år tier har gjort det muligt at designe nye fødevarer eller tilføre eksisterende levnedsmidler ny egenskaber. Generelt kaldes disse for Designer foods eller Novel foods. Hvis de yderligere har en speciel gavnlig effekt på den menneskelige organisme ud over den ernæringsmæssige værdi betegnes de funktionelle fødevarer (functional foods), Nutriceuticals eller pharma foods. Målet med kurset er at give de studerende en up-to-date viden om disse nye levnedsmidler, lægge fundamentet for en kritisk vurdering af disse set i forhold til traditionelle levnedsmidler, samt specielt for funktionelle fødevarer at vurdere deres påståede virkning og dokumentationen for de fysiologiske eller biokemiske virkningsmekanismer. Endvidere søges det at give de studerende et detaljeret kendskab til lovgivning og markedsføringsforhold for disse produkter.
Kursusindhold:
Den bioteknologiske baggrund for Novel foods og funktionelle fødevarer, funktion og ernæringsmæssige værdi af de funktionelle ingredienser: antioxidanter, vitaminer, fibre og komplekse kulhydrater, strukturelle fedtstoffer, probiotika og genetisk modificerede organismer (GMO). Ernæringsmæssige forhold, sundhed/sygdom og fysiologiske effekter. Fordøjelsessystemet. Dannelse af produkter med signalerende (regulatorisk) virkning. Immunsystemet. Lovgivning og markedsføring. Levnedsmiddelingeniørmæssige overvejelser i forbindelse med fremstilling af Novel foods eller funktionelle fødevarer.
Bemærkninger:
Kurset afholdes i efteråret 02, men ikke i 03. Fra 2004 vil kurset blive afholdt om foråret hvert år.