At give deltagerne en forståelse af skånsomme produktionsmetoder, kriterier for valg af hensigtsmæssig teknologi til forarbejdning af økologiske fødevarer og skabe en grundlæggende forståelse af interaktionen mellem produktionsmæssige forhold, kvalitet af fødevarer, distribution og økologiske principper.
Kursusindhold:
Kurset vil omhandle teknologivalg og skånsomhed i relation til forarbejdning af fødevarer. Konkrete eksempler fra virksomheder, der producerer økologiske fødevarer vil blive brugt som udgangspunkt for en mere dybdegående forståelse af hvilke proceselementer, der kan betragtes som værende ”økologisk rigtige” og skånsomme, samt hvilke der ikke er det. Kurset skal munde ud i bud på nye retningslinier for skånsomhed indenfor forarbejdning af fødevarer, herunder økologiske.
Bemærkninger:
Kurset henvender sig til alle studerende (levnedsmiddel og civil) med kendskab til teknologi, der har interesse for økologi. Kurset er et samarbejde mellem BioCentrum-DTU og Institut for Produktion og Ledelse.