Introduktion til det tyvende århundrede fysik, grundbegreber og anvendelser, med særlig vægt på områder, der har betydning for moderne ingeniørarbejde og naturvidenskab. Den studerende skal sættes i stand til for en given problemstilling at identificere relevante modeller, gennemføre mindre beregninger og vurdere resultatets brugbarhed i en teknisk eller fysisk sammenhæng. Specielt tilstræbes der opnået et godt kendskab til forhold som er relevante for moderne biologi, kemi, fysik og elektronik.
Kursusindhold:
Elementer af relativitetsteori. Elektromagnetiske bølger og deres kvantisering. Partikelbølger, ubestemthed, tunneleffekt. Kvantemekanik og stationære tilstande: Partikelgas, oscillator, centralfeltproblem. Impulsmomentets kvantisering, spin. Atomer og molekyler: Røntgenstråling, atomspektre, gaslaser, molekylspektre. Metaller og halvledere: Ladningstransport, optoelektronik. Superledning. Statistisk fysik, Boson'er og Fermion'er.