At give deltagerne en grundlæggende indsigt i analysen af ikke-lineære dynamiske fænomener samt i teorien for og anvendelsen af sædvanlige differentialligninger; desuden gennem praktiske opgaver at sætte dem i stand til at gennemføre en simulering af dynamiske systemer med computeren som værktøj.
Kursusindhold:
Faseplans-analyse (teoretisk og computerassisteret) af ikke-lineære dynamiske systemer. Lagrange- og Hamiltondynamik. Perturbations-teknikker. Diskret dynamik ('maps'). Bifurkationer. Symmetribrud. Normalformer. Overgange til kaos. Attraktorer og deres tiltrækningsområder. Stabile og ustabile mangfoldigheder. Lyapunov exponenter.
Bemærkninger:
Kurset gives i samarbejde mellem IMM og MAT (kursus 01248).