Forelæsninger, praktiske øvelser og projektarbejde
Kursets varighed:
13-uger
Evalueringsform:
Bedømmelsesform:
Deltagerbegrænsning:
Maksimum: 25
Overordnede kursusmål:
At give deltagerne et grundlæggende kendskab til den tekniske landmåling. At sætte den studerende i stand til at afgøre hvilke metoder, programmer og instrumenter, der kan benyttes for at opnå en given nøjagtighed, dels i forbindelse med afsætning af et anlægsarbejde, dels ved et opmålingsarbejde f.eks. i form af en kontrolmåling eller en nyopmåling. Der lægges vægt på kontrol, kvalitetsbedømmelse og visualisering af måleresultaterne. At give deltagerne kendskab til brug af netværksforbundne maskiner til afvikling af edb-programmer for tekniske anvendelser. Endvidere at sætte de studerende i stand til, alene og i samarbejde, at udvikle og dokumentere programmer til løsning af mindre opgaver.
Kursusindhold:
Orientering om og øvelser med instrumenter til vinkelmåling, længdemåling, højdebestemmelse samt satellitmåling (GPS). Øvelser i forskellige opmålings- og afsætningsmetoder, punktmåling med GPS, polygonmåling, polær opmåling. Bruge af fotogrammetriske billeder til kortlægning. Koordinatsystemer i Grønland og transformation mellem bykoordinater og WGS. Kurset indeholder løsning af en eller flere større opgaver, hvor der skal foretages afsætning og opmåling til brug ved fremstilling af et digitalt teknisk kort af et område. Forskellige programmer til beregning af landmålingsdata og til digital kortlægning (GIS) introduceres og anvendes ved behandling af egne målinger. Brug af bykort, ortofotokort og kort over det åbne land i Grønland introduceres. Programmeringssprog og regneark. Tal og tekster. Ind- og udlæsning af filer. HTML programmering. Datakontrol og dokumentation.
Bemærkninger:
Gennemføres i Sisimiut, Grønland Kurset gennemføres i 3 perioder hver på 8 kursusdage: i begyndelsen af september, begyndelsen af december og slutningen af maj.