At give deltagerne et begrebsmæssigt og praktiskt grundlag for konstruktion af systemer med flere selvstændige, parallelle aktiviteter afviklet på en eller flere maskiner. Desuden vil deltagerne opnå en grundlæggende forståelse af underliggende begreber og mekanismer i operativsystemer og datanetværk.
Kursusindhold:
Parallelitet: Processer, synkronisering, kommunikation. Procesmodeller, atomare aktioner. Sikkerheds- og aktivitetsegenskaber, verifikationsprincipper og -værktøjer. Kritiske regioner. Semaforer, monitorer, synkron og asynkon meddelelsesoverførsel, kald, distribuerede objekter, tuppelrum. Kommunikationsmønstre og designprincipper. Operativsystemer: Processer og tråde, kommunikations- og synkroniseringsmekanismer, ressourceadministration, filsystem, sikkerhedsaspekter. Organisering af operativsystemer. Netværk: Netværkstyper, protokolbegreber, OSI-modellen, TCP/IP, sockets, middleware.