Overordnede kursusmål
Kursets mål er at introducere diplomingeniør-studerende til både
projektværktøjer og projektledelse.
I værktøjsdelen introduceres til metoder og værktøjer til
planlægning og løbende opfølgning på projektmål, projektforløb,
risikovurdering, interessentanalyse og projektøkonomi.
I ledelsesdelen fokuseres på arbejdsprocesser og kurset træner dem
i at træde ind i projektlederrollen samt den kommunikation som
rollen indebærer. Kommunikation indbefatter facilitering af
projektgruppens arbejde i workshops, præsentation af fremdrift for
interessenter samt dialog med styregruppen.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- anvende metoder og systematiske arbejdsformer ved
projektarbejde for at arbejde effektivt som projektleder og
–deltager
- reflektere over grundprincipper og central teori om
projektledelse i forhold til egne gennemførte projekter
- anvende værktøjer til analyse, strukturering, planlægning,
styring og dokumentation af projekter og kan perspektivere disse i
forhold til forskellige projekttyper
- anvende værktøj til bestemmelse af kritiske veje i et
projektforløb samt anvende metode til bestemmelse af milepæle
- anvende planlægnings- og styringsværktøjer mht. projektets
tidsplaner, ressourceforbrug og økonomi
- anvende projektledelsesværktøjer til at beskrive, analysere,
vurdere og fortolke en konkret problemstilling
- forstå projektarbejdsformen og ledelse af projekter
- reflektere over samarbejdsrelationer med mennesker der har
forskellig uddannelsesmæssig og arbejdsmæssig baggrund
- forstå at skabe et konstruktivt miljø for at give og modtage
feedback blandt projektets interessenter herunder formidle
projektets fremdrift, mål og resultater
- anvende præsentationsteknik i forbindelse med leverandørmøder,
projektmøder og beslutningsmøder med styregrupper
- facilitere planlægningsworkshops for en projektgruppe
- reflektere over egen og andres processer. Kan måle og vurdere
egne og andres styrker og svagheder, i forhold til at gennemføre
succesfulde projekter og entreprenante aktiviteter
Kursusindhold
Projektværktøjer:
• Projekttyper og projektfaser (CDIO - Conceive Design Implement
Operate)
• Projektets målsætning
• Interessentanalyse, principper og metoder
• Milepæle og kritiske veje, principper og metoder
• Risikovurdering
• Økonomisk planlægning (Business Case) og estimering
Projektledelse:
• Personprofil
• Teamudvikling
• Præsentationsteknik
Der arbejdes i grupper, hvor der udarbejdes en samlet
projektrapport, og den enkelte studerende udarbejder endvidere en
individuel procesrapport/reflektionsrapport, der indgår i den
samlede bedømmelse.
Bemærkninger
Sektion for Strategi- og ledelsesudvikling
Obligatorisk kursus (B Eng), Bygningsdesign
Obligatorisk kursus (B Eng), Global Business and Engineering
Obligatorisk kursus (B Eng), Mobilitet, transport og logistik
Obligatorisk kursus (B Eng), Proces og innovation
Obligatorisk kursus (B Eng), Produktion
Tilvalgskursus (B Eng), Arktisk byggeri og Infrastruktur
Tilvalgskursus (B Eng), Elektrisk Energiteknologi
Tilvalgskursus (B Eng), Elektroteknologi
Tilvalgskursus (B Eng), Fiskeriteknologi
Tilvalgskursus (B Eng), Fødevaresikkerhed og -kvalitet
Tilvalgskursus (B Eng), IT og økonomi
Tilvalgskursus (B Eng), IT-elektronik
Tilvalgskursus (B Eng), Kemi og bioteknik
Tilvalgskursus (B Eng), Kemiteknik og International Business
Tilvalgskursus (B Eng), Mobilitet, transport og logistik
Tilvalgskursus (B Eng), Softwareteknologi
Tilvalgskursus (B Eng), Sundhedsteknologi
De studerende vil blive tilbudt at blive certificeret i forhold den
internationale projektledelsesstandard (ISO 21500). Prøven afholdes
af Dansk Standard og koster 500 kr.
Sidst opdateret
02. maj, 2025