Overordnede kursusmål
At opnå en solid forståelse af de grundlæggende begreber, teknikker
og værktøjer indenfor geografiske informationssystemer (GIS), samt
at anvende disse effektivt til analyse af rumlige data og til at
skabe visuelt informative kort.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive grundlæggende begreber og principper indenfor
geografiske informationssystemer (GIS)
- Demonstrere viden og forståelse af koordinatsystemer og
projektioner, og anvende denne viden til at sikre nøjagtig rumlig
analyse og kortlægning
- Tolke og analysere et kort med dets forskellige
kortelementer
- Beskrive forskellige typer af rumlige datastrukturer (vektor,
raster) og deres karakteristika
- Beskrive forskellige teknikker til indsamling af geodata med
hensyn til deres grundlæggende principper, anvendelsesområder,
krævet indsats og begrænsninger
- Udvælge og anvende passende rumlige analysemetoder til at løse
virkelighedsnære problemer ved hjælp af GIS-software
- Anvende GIS software-værktøjer til at analyse rumlige mønstre
og relationer mellem datasæt
- Anvende programmeringssprog, såsom Python, til automatisering
og tilpasning af GIS-workflows
- Opbygge en simpel database til undersøgelse af et givet rumligt
problem i overensstemmelse med en passende rumlig datamodel, og
formulere enkle forespørgsler på denne
- Designe og skabe visuelt tiltalende og informative kort ved
hjælp af GIS-software
- Generere meningsfyldte indsigter baseret på GIS-analyse og
fortolkning
- Vurdere nøjagtighed og pålidelighed af resultaterne af en
GIS-analyse.
Kursusindhold
- Introduktion til GIS og rumlig analyse.
- Koordinatsystemer, kortprojektioner og datums.
- Kartografi og geovisualisering.
- GIS datastrukturer og modeller.
- Rumlig analyse i vektor- og rasterdatamodeller.
- Digitale højdemodeller og terrænanalyse.
- Python programmering inden for GIS.
- Datainput i GIS og kilder til geodata.
- Relationelle og rumlige databaser, databasedesign og
forespørgsler med SQL.
- Anvendelser af GIS.
Litteraturhenvisninger
Noter.
Bemærkninger
Dette kursus giver de studerende mulighed for at udvikle
kompetencer med relevans for FN's Bæredygtige Udviklingsmål
(SDG'er). De(t) specifikke FN-mål afhænger af det valgte
GIS-projekt, der udføres som del af kurset.
Sidst opdateret
19. november, 2024