Overordnede kursusmål
Den enkelte studerende skal være i stand til at udvikle en løsning
på et bioteknologisk procesproblem og følgelig være i stand til at
deltage i drifts- og udviklingsarbejde inden for dette område. Mere
specifikt skal man efter kurset kunne designe overordnede
strategier for en fermenteringsproces i sin helhed baseret på
kendskab til proceskinetik og viden om forskellige mikroorganismers
metabolisme. Man skal også kunne udvælge passende
oprensningsoperationer. De studerende skal kunne beherske simple
laboratorieteknikker, og fremskaffe fysiske, kemiske og biokemiske
data til brug for beregninger.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Relatere metabolismen af forskellige mikroorganismer til deres
bioteknologiske produktspektrum
- Udvælge passende mediekomponenter og kvantitativt sammensætte
medier i et case study
- Løse fermenteringskinetik- og masse-transportopgaver samt
evaluere resultaterne
- Finde information fra videnskabelig litteratur
- Udføre forsøg i pilotskala og bruge resultaterne til at løse
enkle designopgaver for oprensningsudstyr
- Beregne og vurdere operationelle parametre på basis af
eksperimentelle data
- Designe en simpel fermenteringsproces baseret på kendskab til
proceskinetik og mikrobiologi
- Udvælge de oprensningstrin der er mest passende for en specifik
bioteknologisk proces baseret på tekniske argumenter, men også
diskussion af gennemførligheds og bæredygtigheds spørgsmål
- Udarbejde tekniske rapporter og præsentationer baseret på
praktisk arbejde
Kursusindhold
Kurset bruger CDIO konceptet: Conceive, design, implement and
operate, hvor du bruger en ingeniørmæssig tilgang til
problemløsning. Laboratorieforsøg og teori om fermenteringskinetik-
og -teknologi, samt oprensning af fermenteringsprodukter med
forskellige metoder, f.eks. membranprocesser, filtrering,
krystallisering og centrifugering, med udgangspunkt i kemitekniske
enhedsoperationer. Batch-, fed-batch- og kemostatfermenteringer.
Design af bioreaktorer. Omrøring og beluftning. Formulering og
sterilisering af tekniske substrater. Instrumentering og regulering
af fermenteringsprocesser. Der arbejdes også med
problemformulering, forsøgsplanlægning, statistiskbehandling af
resultater samt litteratur- og informationssøgning.
De studerende arbejder selvstændigt og i grupper med opgaver,
øvelser og projekt. Projektet er et teoretisk projekt der omhandler
design af en fermenteringsproces i sin helhed inklusive oprensning.
Litteraturhenvisninger
Parts of "Stanbury, Whitaker and Hall: Principles of
Fermentation Technology, Elsevier, 2017" and additional
material provided by the teachers
Bemærkninger
Undervisningsmaterialet og forelæsningerne er på engelsk.
Hvis der arrangeres et industribesøg, er deltagelse obligatorisk.
Aktiv deltagelse i øvelser under 13-ugers perioden er en
forudsætning for vellykket gennemførelse af 3-ugers projektet.
Sidst opdateret
02. maj, 2025