Overordnede kursusmål
Målet er at introducere de studerende for innovation og opnå viden
omkring metoder og værktøjer som kan bruges i innovationsprocesser.
Desuden gives de studerende mulighed for at udvikle deres egne
idéer i samarbejde med eksisterende virksomheder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Generere idéer og gennemføre et innovationsprojekt i en
gruppe.
- Redegøre for innovationsbegrebet, innovations proces modeller
og mulige forretningsmodeller.
- Anvende relevante udviklings- og projektstyringsværktøjer.
- Anvende relevant videnskabelig litteratur og patentinformation
i innovationsprojektet.
- Inddrage relevant lovgivning/regelsæt i
innovationsprojektet.
- Illustrere projektideer og forretningspotentiale i en kort
mundtlig fremlæggelse.
- Udarbejde en overskuelig, og informativ poster, der beskriver
hele projektet.
- Præsentere ideer og reflektere over problemstillinger i en
mundtlig dialog med forskellige interessenter.
- Anvende en innovations proces model i et innovations projekt af
interesse for en ekstern virksomhed.
Kursusindhold
I samarbejde med en virksomhed udvikles en forretningsidé. Det er
de studerendes egne idéer, der er i fokus, men der arbejdes med
inside-out/outside-in innovation, dvs. at det både kan være
virksomheder og de studerende selv, der kommer med det oplæg, som
så vil blive udviklet gennem kurset. Der vil være fokus på
innovations process modeller, business model canvas og iterativ
kundebaseret udvikling af forretningscasen.
Kurset består af forelæsninger, læsestof, gruppeøvelser og opgaver
samt fællesbedømmelser. En stor del af læringsaktiviteterne er
gruppebaseret og af den grund er det vigtigt at deltage i
klasseundervisningen.
Bemærkninger
Kurset var tidligere udbudt som 26610. Det henvender sig til
studerende som er på min. fjerde semester. Kurset supplerer 42500
Engineering and Innovation. I overgangsperioden vil kurset blive
tilpasset den enkelte studerende i forhold til om de har bestået
42500 (eller tilsvarende kursus) eller ej.
Sidst opdateret
04. maj, 2026