23F14 Risikoanalyse af fødevarebårne kontaminanter

2025/2026

Kurset er en del af "Master of Sustainable and Safe Food Production"
Kurset udbydes om efteråret i lige år (dvs. 2026, 2028 etc.)
Kursusinformation
Risk assessment of foodborne contaminants
Engelsk
10
Deltidsmaster
Efterår
Online
Online sessioner á 4x3 dage. Sessionerne vil være en blanding af forelæsninger, øvelser, fremlæggelser, og Q&A. Undervisningsdagene meldes ud i god tid før kursustart.
Undervisningen består af 4x3 online sessioner med selvstudie imellem sessionerne: Videoforelæsninger, mindre øvelser, og opgaver.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Mundtlig eksamen med ét spørgsmål i hhv. kemisk og mikrobiologisk risikovurdering (50%). Derudover skal der afleveres to rapporter, der beskriver selvvalgte case studier i hhv. kemisk og mikrobiologisk risikovurdering (25% hver).
20 min. til forberedelse, 20 min. eksaminering
7-trins skala , ekstern censur
23F11 og 23F12
Basale statistiske færdigheder. Kendskab til Excel vil være en fordel.
Tine Hald , Lyngby Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 3588 7094 , tiha@food.dtu.dk
Anoop Kumar Sharma , Lyngby Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 3588 7605 , aksha@food.dtu.dk
Max Hansen , Lyngby Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 3588 7519 , mxha@food.dtu.dk
23 Fødevareinstituttet
https://www.food.dtu.dk/english/Ed...r-sus-safe-food
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Kurset vil give en tværfaglig tilgang til risikoanalyse indenfor fødevaresikkerhed. Risikoanalyse er et internationalt anerkendt koncept og et centralt beslutningsværktøj for risikohåndtører, fx myndigheder og producenter, til vurdering af fødevaresikkerhed og fastlæggelse af principper for fremtidens forbrugerbeskyttelse. I henhold Codex Alimenatarius Kommissionen består risikoanalysen af tre komponenter: Risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation. Risikovurderingen er den videnskabelige, strukturerede og systematiske proces, der har til formål at analysere de potentielle sundhedsskadelige effekter og risikoen ved specifikke eksponeringsscenarier af kemiske stoffer eller mikroorganismer i fødevarer.

Fokus i undervisningen vil lægges på risikovurdering, men risikohåndtering og beslutningstagning, herunder økonomiske overvejelser, samt risikokommunikation, risikoopfattelse og accept blandt forskellige interessenter vil også blive præsenteret og diskuteret. Derudover vil kurset diskutere mulige synergier og konflikter mellem bæredygtig fødevareproduktion og håndtering af fødevarerisici.

De studerende vil vælge to case studier, på hvilke de vil udføre en risikovurdering, herunder identificere de nødvendige data. På grundlag af risikovurderingen, vil de blive bedt om at fremlægge forslag til forebyggelse og bekæmpelse af strategier, herunder drøftelse af andre faktorer, som fx bæredygtighed, risikoopfattelse, etiske og økonomiske spørgsmål, som skal indgå i beslutningsprocessen. Endelig vil metoder til kommunikation af resultater og konsekvenser blive drøftet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Redegøre for de internationale principper for kemisk og mikrobiologisk risikoanalyse
  • Redegøre for de fire trin i risikovurdering: Hazard identifikation, hazard karakterisering, eksponeringsvurdering, og risikokarakterisering.
  • Forklare principper for overvågning og kontrol af forekomsten af kemiske stoffer og mikroorganismer i hele fødevareproduktionskæden
  • Analysere relevante data (fx overvågningsdata og laboratorieresultater) og fortolke disse med henblik på risikovurdering
  • Udarbejde simple kvantitative risikovurderinger og fortolke resultaterne af risikovurderinger foretaget af andre
  • Deltage aktivt i vurdering og håndtering af fødevarebårne risici
  • Anbefale yderligere undersøgelser eller iværksættelse af tiltag med henblik på at sikre effektiv forebyggelse og kontrol, og samtidigt sikre at bæredygtigheden ikke kompromitteres
  • Opsummere og præsentere resultaterne af epidemiologiske studier og risikoanalyser til forskellige grupper, herunder nationale og internationale myndigheder, erhverv og forbrugere
  • Anbefale aktiviteter der kan afhælpe aktuelle nationale og internationale fødevaresikkerhedsmæssige problemstillinger
Kursusindhold
Se engelsk version af kursusbeskrivelsen
Litteraturhenvisninger
Størstedelen af ​​kursusmaterialet vil blive udleveret i løbet af kurset (udvalgte kapitler fra lærebøger, videnskabelige artikler, populærvidenskabelige artikler, avisartikel, referencewebsider). Oplysninger om installering af det software, der vil blive brugt til de kvantitative risikovurderinger, vil blive givet ved kursusstart.
Sidst opdateret
09. april, 2025