22461 Konstruktion og programmering af DC sensorsystemer

2025/2026

Kurset udbydes første gang i efteråret 2026. Studerende på 3. sem. på Medicin og Teknologi har førsteprioritet. Studerende på andre retninger er meget velkomne i det omfang, der er plads.
Kursusinformation
Construction and Programming of DC Sensor Stystems
Dansk
10
Bachelor
Kurset udbydes som enkeltfag
E2A (man 13-17) og E3A (tirs 8-12) og E4B (fre 8-12)
Forelæsninger afholdes i skema E2A og E4B. Lab-øvelser afholdes primært i skema E3A, men kan også ligge i E4B.
Campus Lyngby
Forelæsninger, opgaveregning, quizzer, lab-øvelser.
13-uger
E2A, F2A, Reeksamen i modul F2A
Skriftlig eksamen
Multiple choice eksamen. Laboratorieøvelser eksamineres ikke særskilt, men eksamen vil inkludere spørgsmål, der relaterer sig til laboratorieøvelser.
Skriftlig eksamen: 4 timer
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet :

Dit Arduino Uno starterkit er godkendt hjælpemiddel.

7-trins skala , intern bedømmelse
22433
3150222432224332243722438224393100131003346003460162422627326277062771
01001.01002.02002.10060 (samtidigt). Kurset bruger kun programmeringssproget C til programmering af mikrocontrollere. Forhåndskendskab til C er ikke nødvendigt. Men anvendelsesparat erfaring med programmering (fx. Python) er essentielt.
Minimum 10 Maksimum: 90
Kaj-Åge Henneberg , Lyngby Campus, Bygning 349, Tlf. (+45) 4525 3905 , khen@dtu.dk
22 Institut for Sundhedsteknologi
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
I første halvdel introducerer kurset den studerende til analoge elektriske DC-kredsløb med det formål at konstruere prototyper af systemer til måling af DC-signaler. De studerende introduceres til grundlæggende principper, som bruges i opgaver og laboratorieøvelser, hvor kredsløb loddes på printplader og strømme og spændinger måles.
I anden halvdel introducerer kurset den studerende til mikrocontrolleren med det formål at konstruere prototyper af digitale målesystemer. Den studerende får en detaljeret introduktion til programmeringssproget C. En Arduino Uno R3 mikrocontroller bruges til at digitalisere sensorsignaler, til at registrere brugerinput og til at styre motorer, LCD-skærme og andre enheder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Læse diagrammer over analoge og digitale systemer, identificer typerne af komponenter i systemet, genkende forbindelser mellem komponenter og annotere elektriske kredsløbsdiagrammer ved hjælp af korrekte polaritetskonventioner for spændingsændring og strømretning.
  • anvende Ohms og Kirchhoffs love, reducere kredsløb med modstande i serie- og parallelforbindelser, herunder anvendelse af Delta-Wye-transformationen, og anvende begreberne spændingsdelere, strømdelere, Thevenin- og Norton-modeller til at forenkle kredsløbsanalyse.
  • opstille knudepunkts- og maskeligninger for passive og aktive kredsløb med både afhængige og uafhængige spændings- og strømkilder og gøre brug af supernodes og superloops, når det er nødvendigt. Anvende principper for linearitet og kildesuperposition i lineære kredsløb med flere strøm- og spændingskilder.
  • Designe, konstruere og validere analoge sensorsystemer, der kombinerer sensorkredsløb og operationsforstærkerkredsløb, med argumenteret valg mellem inverterende, ikke-inverterende og summerende forstærkerkredsløb og kredsløb med offsetjustering.
  • forklare de elektriske egenskaber af kondensatorer og spoler, udlede differentialligninger for kredsløb med kondensatorer og spoler og løse de resulterende differentialligninger.
  • skrive programmer til at løse lineære ligningssystemer og til at beregne spændinger, strømme, modstand og effekttab i elektriske kredsløb.
  • forklare og klassificere arkitekturen af ATmega 328p mikrocontrolleren, forklare og anvende on-chip delsystemerne (f.eks.: ALU, registre, timere, IO-porte, programtæller) samt redegøre for typer og anvendelser af on-chip hukommelser i ATmega 328p.
  • forklare principperne for de binære og hexadecimale talsystemer og forklare den binære repræsentation af de datavariabeltyper, der er tilgængelige i standard C og Arduino C. For en given applikation begrunde den bedst egnede variabeltype og demonstrerer brugen af type casting.
  • skrive programmer ved hjælp af Arduino C og standard C, med brug af betingelsesstrukturer (if, case/switch,?-: operator), loop-strukturer (for, while, do while), indbyggede og brugerdefinerede funktioner og bit-niveau operationer på registre og IO-porte.
  • tilslutte eksterne komponenter til en Arduino Uno R3, og programmere denne til at udføre analog-til-digital konvertering (ADC), interface med LCD-skærme, LED'er, RGB'er, DC-motorer, trykknapper og håndtere problemer som switch-bouncing, strømbegrænsende modstande og pull-up/​pull-down-modstande.
  • tilslutte eksterne komponenter til en Arduino Uno R3 og på egen hånd programmere denne til at fungere som et digitalt målesystem (f.eks.: voltmeter, ohmmeter, termometer og lysmåler).
  • lodde komponenter på et printkort i henhold til et kredsløbsdiagram, validere det samlede kredsløb ved hjælp af et multimeter, funktionsgenerator og oscilloskop og rette fejl i det samlede kredsløb.
Kursusindhold
Sensorteknologier: Termistorer og lysafhængige modstande.
Passive elektriske kredsløb: Ohms lov, Kirchhoffs love for elektriske kredsløb, serier og parallelle komponenter, spændingsdeler, strømdeler, knudepunktsanalyse, maskeanalyse, afhængige og uafhængige kilder, linearitet og superposition, Thevenins og Nortons ækvivalente modeller.
Aktive elektriske kredsløb: den ideelle operationsforstærker, spændingsfølger, inverterende og ikke-inverterende forstærkerkredsløb, summationsforstærkere og forstærkere med offsetjustering.
Kredsløb med kondensatorer og spoler: Strøm-spændingsforhold, udledning og løsning af differentialligninger.
Værktøjer til kredsløbsanalyse: Python, Maple eller andre værktøjer efter eget valg.
Værktøjer til kredsløbskonstruktion: Breadboard, Veroboard, foruddesignede printkort, multimeter, funktionsgeneratorer, oscilloskoper og loddeudstyr.
Digitale systemer: Arduino Uno R3-system, ATmega 328P mikrocontroller, trykknapper, LCD-skærme, LED'er, RGB LED, DC-motorer, strømbegrænsende modstande, eksterne og interne pull-up-modstande, digitalisering af lavfrekvente signaler.
Programmering i standard C: Typedeklaration, matematiske operationer, brugerdefinerede funktioner, for og while-sløjfer, if/case-blokke, bitmanipulation med Arduino C og med standard C. Aflæsning fra og skrivning til registre og IO-porte.
Litteraturhenvisninger
J.D. Irwin, R.M. Nelms, Engineering Circuit Analysis. International Adaptation, 12. udgave. Kapitel 1 - 5. Kursus 22462 bruger samme bog, kapitlerne 6, 7, 11.
P. Dey, M. Ghosh, Programming in C, 2. udgave. E-bog, DTU Bibliotek.
J. Purdum, Beginning C for Arduino, 2. udg. E-bog, DTU Bibliotek.
S.F. Barrett, Arduino Microcontroller Processing for Everyone, M&C. E-bog, DTU-biblioteket.
B. Evans, Beginning Arduino Programming. E-bog, DTU Bibliotek.
J.A. Langbridge, Arduino sketches. Wiley. E-bog, DTU Bibliotek.
MicroChip, megaAVR datablad.
Bemærkninger
Dette kursus efterfølges af 22462 Konstruktion og programmering af AC sensorsystemer.
Deltagerne skal købe og medbringe deres eget Arduino Uno Starter kit. Det anbefales at købe "Elegoo - Det mest komplette startkit til UNO" flere måneder før semesterstart. En Arduino Uno R4 kan ikke bruges i kurset, da den er helt anderledes end den mikrocontroller, der bruges i forelæsninger og øvelser.
Sidst opdateret
02. maj, 2025