22107 Forskningsfordybelse, Life Science
2025/2026
Bemærk, at som deltager vil du være
ansvarlig for at identificere og kontakte en vejleder, der arbejder
med et emne af interesse. Ved tvivl eller spørgsmål, kontakt
venligst kursusansvarlig, Anders Gorm Pedersen, før
tilmelding.
Overordnede kursusmål
Gennem deltagelse i et kortvarigt forskningsprojekt vil den
studerende forsøge at besvare et spørgsmål, der er relateret til
den vejledende Ph.d.-studerendes arbejde. Den studerende vil
desuden tilegne sig frontlinjeviden om et emne indenfor Life
Science samt få indblik i, hvordan den videnskabelige metode
udføres i praksis for at løse presserende samfundsmæssige opgaver.
Derudover opnår den studerende generelle kompetencer som evnen til
at indgå i et konstruktivt mentor-mentee forhold og evnen til at
kommunikere omkring videnskab og forskning – skriftligt såvel som
mundtligt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- arbejde målrettet med søgestrategi i forhold til videnskabelig
litteratur.
- læse videnskabelige artikler og uddrage information med
relevans for et videnskabeligt projekt.
- forholde sig kritisk til eget og andres forsøgsdesign.
- planlægge, gennemføre og afslutte et projekt under stramme
tidsbegrænsninger.
- mundtligt kommunikere en videnskabelig problemstilling.
- skriftligt formidle resultaterne fra et videnskabeligt projekt
i en rapport opbygget som en videnskabelig artikel.
- indgå konstruktivt i et studerende-vejleder forhold.
- bruge state-of-the-art metoder fra det givne videnskabelige
felt til at analysere data.
Kursusindhold
Deltagelse i et kortvarigt forskningsprojekt i tæt samarbejde med
en vejledende ph.d.- studerende. Det præcise indhold af projektet
aftales nærmere med den vejledende Ph.d.- studerende. Hovedtrækkene
af den videnskabelige problemstilling formidles mundtligt til de
øvrige deltagere i kurset. Projektet formidles afslutningsvis
gennem en skriftlig rapport.
Sidst opdateret
02. maj, 2025