46100 Introduktion til mikrometeorologi for vindenergi
2019/2020
Overordnede kursusmål
At give indblik i atmosfærisk turbulens og vindressourcer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Bruge forskellige simple statistiske begreber til beskrivelse
af tidsserier af vind, f.eks. middelværdi, momenter og
sandsynlighedsfordelinger
- Analysere meteorologiske tidsserier med mere avancerede
statistiske metoder såsom korrelationsfunktioner, spektre og
krydsspektre
- Redegøre for de grundlæggende mekanismer, som genererer vind i
atmosfæren
- Forklare hvad det atmosfæriske grænselag er, og hvorledes det
influeres af atmosfærisk stabilitet og Coriolis kraften
- Bruge mikrometeorologiske begreber som ruhedslængde,
momentumfluks og sammenhængen mellem den geostrofe vind og
overfladevinden
- Kvalitativt redegøre for hvorledes forskellige terræntyper og
topografien påvirker den atmosfæriske strømning
- Anvende ovennævnte til at estimere vindressourcer i simpelt
terræn
- Beskrive atmosfærisk turbulens ved hjælp af varianser, spektre
og kohærenser, og forklare sammenhængen med den dynamiske
belastning på strukturer
- Karakterisere nogle få in situ og fjernmålere af vind
- Redegøre for vindrelaterede emner i IEC 61400-1 standarden for
vindmøllesikkerhed
Kursusindhold
Introduktion til atmosfærefysik. Det atmosfæriske grænselag:
stabilitet, ruhed og topografi, statistik for middel og ekstreme
vinde. Turbulens og vindstød: spektra, kohærens og
fordelingsfunktioner. Måleteknik for vindfelter. Vindressourcer.
Der anvendes numeriske programmeringsværktøjer til opgaveløsning,
fx Mathematica, Python eller MatLab.
Litteraturhenvisninger
Noter udleveres.
Sidst opdateret
25. april, 2019